Comwell

Om hotellet

Comwell Kongebrogaarden er et 5-stjernet hotel med naturskøn beliggenhed lige ned til Lillebælt. Hotellet er opført i tidløs arkitektur og er smagfuldt indrettet med møbelklassikere og kunst.

På Kongebrogaarden hersker der en helt særlig stemning og atmosfære, og vi ser det som vores fornemmeste opgave at give vores gæster en oplevelse af forkælelse, æstetik og gastronomi i særklasse.

Hotellet rummer 18 suiter og 44 dobbeltværelser, 2 restauranter - Kongebroen og en gourmet a la carte restaurant, skøn terrasse med udsigt over Lillebælt og de to broer, moderne konferencefaciliteter, smukke og stemningsfyldte rammer for selskaber samt pejsestue og bar.

På Kongebrogaarden er der også gode muligheder for fysisk aktivitet. Du kan blandt andet  tage en dukkert i den indendørs swimmingpool, gå i spabad eller sauna, spille tennis og petanque eller gå, løbe eller cykle en tur og nyde de smukke omgivelser.